Tidsbestilling til undervognsbehandling – rustbeskyttelse hos PAVA i Maribo


Undervognsbehandling tidsbestilling hos Jørns Auto Og PAVA Center i Maribo

Laila i gang med bl.a. planlægningen af
de mange undervognsbehandlinger.

JAU2 – Jørns Auto & PAVA Center i Maribo har i mange år været på forkant med brugen af IT, ja faktisk var vi vel nok den første mindre virksomhed her på Lolland Falster, der i 1982 tog det første “EDB – anlæg” i brug, for såvel den daglige bogføring, som til styring af kundekartoteker. På trods af denne “first mover” holdning har vi besluttet, i hvert fald indtil videre, ikke at tilbyde online booking.

Vi betragter en undervognsbehandling ( rustbeskyttelse ), mere som et håndværksarbejde end “et hyldeprodukt”. Derfor er vores holdning at vi helst vil have en samtale med kunden, så vi er sikre på at det er den rigtige behandlingstype der vælges til netop den specifikke bil. Det ideelle ville naturligvis være at vi sammen med kunden gennemgår vognen samtidig – det er blot ikke altid en muligt.

Vi er klar på telefonerne til indskrivning dagligt fra kl. 07.30 til kl. 17.00 ( også fredag ) – lørdag fra kl. 10.00 til kl. 12.00. Derudover er du også velkommen til at sende en mail med forslag til behandlingsdato. Behandlingen tager 1½ døgn ( fra tidligt morgen til næste dag kl. 12.00 ) – men kan du undvære bilen i længere tid, f.eks på grund af ferie, oplys da dette til os. Vi har da muligheden for at “sprede” behandlingen over flere dage, og derfor opfylde ønsket om behandling på specifikke tidspunkter ( netop dette forhold kan et elektronisk bookingsystem ikke tage højde for – endnu ).

Som noget helt naturligt er du selvfølgelig også velkommen til at aflægge os et besøg på adressen Victor Kolbyes Vej 9 i Maribo for tidsbestilling. Ønsker du at vi forinden bestillingen foretager en kontrol af undervognen – så lad os vide det. af hensyn til brug at lift kan vi ikke altid tilbyde dette her og nu – men 1 mandag hver måned i tidsrummet fra kl. 15.00 til kl. 17.00 har vi reserveret til dette formål. Se næste tidspunkt for denne gratis service på undervognsbehandling.dk ( link ).

Såvel ved telefonisk henvendelse som ved personlig og “elektronisk henvendelse ( mail )” kan du blot “spørge løs” om de problemstillinger der er forbundet med rustbeskyttelse/undervognsbehandling. Efter behandlingen er udført har du samme “rettigheder” for information fra os alle – også fra ham “der har ført sprøjten” ( og boremaskinen ) – Maribo PAVA Center lader dig aldrig “i stikken”.

Vel mødt hos Maribo PAVA Center.